Samtaler

Som medlem af Dansk Psykologforening arbejder jeg ud fra foreningens etikregler, og jeg er naturligvis underlagt lovgivningen om tavshedspligt.

Jeg indgår i mange samtaleformer (se samtaletyper nedenfor), og den mest hyppige er den individuelle psykologsamtale. Den kan handle om “alting”, lige fra identitet, eksistens, seksuel orientering, seksuelt misbrug, depression, angst, stress, svære valg og meget mere.

Et typisk forløb består af 6-10 samtaler af 45-60 minutters varighed i et stabilt interval henover 3-6 måneder.

Jeg arbejder primært ud fra en kognitiv og systemisk tilgang med et løsningsorienteret fokus, hvilket bl.a. betyder, at vi i fællesskab kommer frem til nogle “hjemmeopgaver”, der passer dig. Du behøver naturligvis ikke få hjemmeopgaver hver gang.

Jeg arbejder ud fra en model, der indeholder følgende tre elementer: Udforskning, Indsigt og Handling.

Hertil kommer en række værktøjer, test og modeller, der kan bruges og tilpasses netop det, du har brug for, for at komme videre.

Parsamtaler kan være egentlig terapi, men kan også bestå i et Par-Tjek, der er for par, der vil have en god snak om parforholdet i en struktureret ramme.

Samtaletyper (eksempler):

Individuel samtale
Parsamtale/Parterapi
Supervision – grupper og enkeltmands
Coaching
Konfliktløsning
Grupper
Debriefing
Karriere
Executive Coaching
Ledersupervision
Ledersparring
LGBT+ venlig
                                             

 

Citat: “I mere end et år har et team ved Ældre- og Handicapforvaltningen Aalborg Kommune modtaget arbejdsrelateret supervision af Winnie Flensborg. Den månedlige supervision er en planke at holde fast i, træde vande ved, når arbejdssituationer er svære at navigere i. Teamet møder op med faglige emner og får støtte til videreudvikling ved Winnies arbejdspsykologiske og medmenneskelige indsigt. Teamet træner også kollegial supervision, så vi kan stå på egne ben.

Efter hver seance har teamet kutyme for at gå en tur på en halv time i en nærliggende park. Naturen bruger vi som et mellemrum med tid til refleksion og pause, inden vi begiver os ud i det pulserende Aalborg bymiljø.”
Implementeringsteamet Bedre Ældreliv på Plejehjem. Ældre- og Handicap-forvaltningen Aalborg